Lidt til den søde tand

Efter stor succes til både receptionen og på messen, så må vi på baggrund af mange opfordringer få delt ud af opskriften her. En kombination af bounty og After Eight på en ret så lækker måde, hvor vi naturligvis har anvendt vores æteriske pebermynte olie – god fornøjelse ! :)

Bounty kugler m. pebermyntesmag

Konfekt til 50 små eller 25 store små

Ingredienser:
– 125 g kokosmel (ca. 31⁄2 dl) – 100 g flormelis (ca. 2 dl)
– 50 g smør
– 2 spsk. piskefløde 38%
– 12 dråber Young Living pebermynte olier af høj kvalitet som
– 150 g mørk chokolade (ca. 55% kakao)
Kan pyntes med kokosmel


Fremgangsmåde:
Kom kokosmel, flormelis, smør og fløde i en tykbundet gryde. Varm blandingen ved svag varme og under omrøring i ca. 5 min. – blandingen skal være fast og sammenhængende.
Tag gryden af varmen, tilsæt pebermyntedråber og smag til.
Lad blandingen køle lidt af, og form den kokosblanding til små kugler (vores bedste resultat er ved at bruge fingrene).
Læg dem på en bakke med bagepapir. Stil kuglerne tildækket i køleskabet i mindst 2 timer eller til de er kolde.

Del chokoladen i mindre stykker og smelt dem i en skål i vandbad. Læg en kugle på en gaffel og vend hurtigt kuglen i den smeltede chokolade. Stil det overtrukne kugle tilbage på bakken og pynt det med kokosmel. Overtræk og pynt resten. Stil dem tildækket i køleskabet til chokoladen er helt stivnet.


Tip: Bounty kuglerne kan stå tildækket i køleskabet i 4-5 døgn.!