Lidt til den søde tand

Efter stor succes til både receptionen og på messen, så må vi på baggrund af mange opfordringer få delt ud af opskriften her. En kombination af bounty og After Eight på en ret så lækker måde, hvor vi naturligvis har anvendt vores æteriske pebermynte olie – god fornøjelse ! :)

Bounty kugler m. pebermyntesmag

Konfekt til 50 små eller 25 store små

Ingredienser:
– 125 g kokosmel (ca. 31⁄2 dl) – 100 g flormelis (ca. 2 dl)
– 50 g smør
– 2 spsk. piskefløde 38%
– 12 dråber Young Living pebermynte olier af høj kvalitet som
– 150 g mørk chokolade (ca. 55% kakao)
Kan pyntes med kokosmel


Fremgangsmåde:
Kom kokosmel, flormelis, smør og fløde i en tykbundet gryde. Varm blandingen ved svag varme og under omrøring i ca. 5 min. – blandingen skal være fast og sammenhængende.
Tag gryden af varmen, tilsæt pebermyntedråber og smag til.
Lad blandingen køle lidt af, og form den kokosblanding til små kugler (vores bedste resultat er ved at bruge fingrene).
Læg dem på en bakke med bagepapir. Stil kuglerne tildækket i køleskabet i mindst 2 timer eller til de er kolde.

Del chokoladen i mindre stykker og smelt dem i en skål i vandbad. Læg en kugle på en gaffel og vend hurtigt kuglen i den smeltede chokolade. Stil det overtrukne kugle tilbage på bakken og pynt det med kokosmel. Overtræk og pynt resten. Stil dem tildækket i køleskabet til chokoladen er helt stivnet.


Tip: Bounty kuglerne kan stå tildækket i køleskabet i 4-5 døgn.!

Time to go Downtown

Den 1. oktober slår vi officielt dørene op i klinikken og det skal FEJRES!

Vi kan med glæde meddele, at der nu er indgået et samarbejde med Downtown, så I kan købe en Raindrop Technique behandling til en fremragende pris.

Behandlingen bruger 9 forskellige æteriske olier, og er for dig der ønsker udrensning af inflammationer i kroppen, styrkelse af immunforsvaret, har problemer med en dårlig ryg eller bare har behov for en god gang velvære. Under behandlingen benytter vi os af to teknikker:

  • Raindrop Technique: Stimulation af organer, muskler og led gennem de æteriske olier, der blidt spredes ud som regndråber og masseres ind i rygsøjlen. Her booster de immunforsvaret, bringer kroppen i balance og udrenser den for giftstoffer.
  • Vitaflex Technique: Fodmassage med æteriske olier, der spreder god energi og balance til resten af kroppen.

Står du ikke selv og mangler sådan en behandling, så er det også en idéel gaveidé til kæresten, din mor eller måske naboens søde datter.

Vi glæder os til at vise jer klinikken og byde jer alle velkommen til en gang velvære omgivet af duftene fra de æteriske olier.

 

Psst… der er kun 40 stk. til salg, så det er med at være hurtig på tasterne – tilbuddet finder du lige her

En firmaaftale der er til at blive HØJ af

Høje, glade, stolte – kært barn har mange navne, og vi var alle tre ting, da vi forlod OfficeLab.

Vores firmaaftale med kontorfællesskabet OfficeLab blev i går skudt i gang, og vi var både spændte og en smule nervøse for opstarten. OfficeLab inviterede os til at blive en del af virksomhedens serviceaftale, hvor ca. 60 virksomheder holder til huse og har glæde af frisør, zoneterapeut, bilvask og nu også aromaterapi.

Som kick-off tog vi ud med alle vores olier under armen, og var klar til at give gratis behandlinger hele dagen. På den måde kunne de (dem der var interesserede, hurtige og heldige) få et indblik i, hvad vi fremover kommer og tilbyder.

Efter vi var kommet på plads og havde fået hilst på de første virksomheder, så tog dagen hurtigt fart. Flere af de ansatte i virksomhederne på OfficeLab, mente at vi kom som kaldet og nogle havde i længere tid efterspurgt behandlinger af samme slags. Det var en fed velkomst, og vi blev taget imod med glæde og ikke mindst stor interesse. Dagen blev hurtigt fuldt booket, hvilket slet ikke var til at få armene ned over! Alle var glade og tilfredse med deres behandlinger og mange ville rigtig gerne komme igen. Vi kunne ikke have drømt om en bedre start, og vi glæder os vanvittigt til at fortsætte det allerede gode samarbejde med OfficeLab!